TIL EJEREN

Inden hestens/ponyens ankomst skal du kontakte staldudvalget og afklare detaljerne om opstaldningen.

Hestene fodres 2 x daglig og der gives wrap 1 eller 2 x dagligt. Der er stråfoder til foldene. Hestene fodres med eget foder som skal opbevares i fodertønder med låg.
Det skal pakkes af ejer i pose med navn på til hvert måltid og hænges i lynlåspose på hestens boks i skoboks.
Såfremt ejeren ikke har pakket foder i poser, vil hesten blive fodret med rideklubbens foder og tilsendt en regning på 100 kr. Dyrlægeordineret foder gives uden yderligere beregning for ejeren.

Hestene kommer på fold hver dag. Folde af 2-6 heste. Kun separat sygefolde - ellers i flok.  Om vinteren forestår vores staldpersonale både ud- og indlukning fra jordfold. Sommerfolden kan først forventes åbnet d. 1. juni, 14 dage før fuld græsfold indgræsses hestene. På hverdage står staldpersonalet for indgræsning, mens det i weekenden foretages af opstalderne. I sommerhalvåret udarbejdes der en indlukningsplan (ca. 1.maj – 1. oktober), hvor alle opstaldere er forpligtet til at deltage.
På opslagstavlen hænger foldoversigt udarbejdet af staldudvalget. 

Vi anvender pilestrø som boksstrøelse. Pilestrø er med i bokslejen, evt. ekstra pakke skal købes via rideklubben. Ejer forestår selv mugning af boks, andre ekstra ydelser såsom dækkenskift, klokker påsat mv. tilkøbes og afregnes jfr. gældende prisliste.
SLRK Centerkort er inkluderet i bokslejen og følger hesten.

Privat opstaldede heste vælger selv dyrlæge og smed. Det er ejerens ansvar at holde hesten fagligt korrekt beskåret og beslået og endvidere sørge for, at hesten jævnligt får tjekket tænder.
Staldudvalget sørger for at tage 2 x årligt gødningsprøver og der gives om nødvendigt ormekur. Der vil være opslag på tavlen. Regning for ormekur betales af opstalderne selv.

Opstaldning betales månedsvis forud og skal være indbetalt den 1. i måneden. Opstaldningsprisen reguleres løbende i overensstemmelse med omkostningsudviklingen.

SLRK arrangerer arbejdsdage, hvor klubbens faciliteter og materiale vedligeholdes. Som opstalder forpligter man sig til at deltage i minimum 2 arbejdsdage om året eller at betale sig fra det jf. prislisten.

Klubben afholder ca. 8- 10 stævner fordelt over hele året. Vores opstalderer er selvskrevne aktive hjælpere til vores stævner. Klargøring, banepersonale eller kioskmedhjælper. Der er noget for alle.


FORSIKRING

At gå til ridning adskiller sig ikke fra at gå til anden idræt. Ved sædvanlig daglig ridning og ophold på rideskolen i øvrigt, er medlemmer ikke forsikringsdækket.
Det anbefales, at alle medlemmer kontakter deres eget forsikringsselskab og tegner fornøden privat forsikring.
For heste gælder, at der skal tegnes en lovpligtig ansvarsforsikring.
Ved arbejde for klubben er medlemmerne dækket af en kollektiv ansvars- og ulykkesforsikring under Dansk Idræts Forbund